Når jeg kommer hjem med mine nyindkøbte rejer skal de have lov til at vænne sig til de vandværdier og temperatur som jeg har i det akvarie de skal være i.
De ting jeg benytter er følgende:
- Bodum glasbeholder eller anden mindre beholder kan sikkert også bruges

- Luftslange
- Luft klemmeskrue
Rejerne og vand fra posen hældes forsigtigt i den lille beholder/skål og der tilsættes evt. lidt akvarie mos eller andet som de kan gå græsse lidt i og føle sig trygge.
Så sætter jeg luft skrueklemmen på luftslangen og op i det nye akv. og ved hjælp af hævert princippet, drypper vandet nu ned i skål/beholder (justere luft klemmeskruen til at dryppe langsomt) til rejerne og det vand som de oprindeligt kom fra.
http://www.youtube.com/watch?v=S8I6wT5Q4gs
Hvis der nu f.eks. er 0,5L vand i posen, passer det meget godt med at der tappes 1,5L vand fra det nye akv. så du ender ud med at have 1/4 af det oprindelige vand og 3/4 af den nye akvarie vand og rejerne har samtidig nu fået lidt tid til at vænne sig til vandværdierne og temperatur, det tager ca. 1,5-2 timer afhængigt af hvor hurtigt det drypper fra luftslangen.
Når den ønskede mængde vand er dryppet ned til rejerne, er de klar til at blive nettet over i deres nye akvarie.