Anmeldelse af Tropica System Nano

Pumpe, filter, lys, akvarie
User avatar
Aquahorti
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 515
Joined: 10 Aug 2016, 20:55
Lokation.: Mellem tvende have

Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by Aquahorti »

Det følgende er en brugeranmeldelse af Tropica System Nano, et system fra Tropica til tilsætning af CO2 i nano akvarier.

Inden De læser videre vil jeg anbefale at man ser Tropicas præsentationsvideo http://tropica.com/da/plant-care/co2/system-nano/ .

Hjemme hos os har vi nu kørt 3 akvarier med ovennævnte CO2 system, i op mod 3 mdr og det er på baggrund af de erfaringer vi har gjort os i den periode at dette er skrevet.

Når man åbner boksen ligger alt klart lige til at sætte det sammen ved at følge den medfølgende vejledningen.
Jeg vil anbefale at måle hvor meget af den medfølgende slange der skal bruges fra hvor man vil have CO2 flasken og regulatoren siddende op til placeringen af diffuseren, men tillad lidt ekstra længde så man ikke pludselig står og mangler lidt. Der er en generøs mængde sugekopper med til montering af slangen både på indersiden, samt ydersiden af akvariet. Så det skulle være muligt at få det til at se tåleligt ud i akvariet.

Tropica anbefaler at man fylder piben under selve den keramiske diffuser med vand fra akvariet i 24 timer inden man tager den i brug.
Jeg syntes at de mangler et par advarsler her, hvor den vigtigste er at hvis man lige har sat sit akvarie op, og der derfor er en del partikler i vandet, enten skal vente til vandet er klart (gennemsigtigt) så man ikke blokerer diffuseren. Eller at man bruger rent vand fra hanen/anlægget. Af same grund er det også vigtigt at man har slangen monteret hvis man sætter den ned i akvariet over de næste 24 timer inden den kan tages i brug.
Jeg er ikke sikker på at der er nogen god grund til at diffuseren partout skal opblødes i akvariet, og vil foretrække at gøre det i en skål frem for i akvariet. Samtidig har jeg observeret at der er en betydelig bedre ydelse på diffuseren jo længere man har den liggende i vand inden man tager den i brug. Det første sæt vi tog i brug fulgte vi anbefalingerne slavisk, hvilket resulterede i en dårlig opdeling af CO2'en i mindre bobler. De to følgende sæt brugte vi hhv. 36 og 72 timer før de blev taget i brug. Efter en uges tid var der ingen forskel på ydelsen, og diffuserens evne til at lave meget fine bobler er næsten helt uovertruffen.
Det skal dog bemærkes at dette er et nano system, og hvis man vil bruge det til større akvarier bliver boblerne noget større, hvilket betyder mere spild af CO2 som ellers ville blive opløst i vandet.

Lige efter knækket i piben sidder der en anordning som tilsyneladende skal forhindre tilbageløb af vand i slangen når man lukker for CO2 tilførslen. Denne virker i bedste fald dårligt eller slet ikke (baseret på 3 systemer, hvor kun et af dem ikke har haft vand helt op til regulatoren), og min anbefaling må være at man indsætter en tilbageløbs anordning der rent faktisk virker, så man ikke risikere at få ødelagt manometeret. Dette kan gøres ganske billigt ved at sætte en klemme af samme type som man bruger til slangen på en saftkoger. Personligt ville jeg, hvis jeg skulle bruge en lavpraktisk løsning, foretrække en klemme af denne type http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/eks ... -650p.html , men de kan findes meget billigere end dette, specielt på loppemarkeder. Der er andre og bedre løsninger end en klemme på slangen, men de koster noget mere og det er ikke alle der vil bruge penge på det, hvis der er en lavpraktisk løsning.

Når det kommer til regulering af mængden af CO2 er det ganske nemt at tælle antallet af bobler ved at se på dysen der sidder ca 2 cm under den keramiske diffuser. Det er dog noget mere besværligt at justere antallet, da regulatoren lader til at have en ventil af meget lav kvalitet. Dette giver sig til udtryk ved at man ikke fra dag til dag kan regne med at man skal dreje f.eks. en kvart omgang for at få 2 bobler per sec, men at det altid er dagens overraskelse hvor den skal stå. Dette besværliggøres yderliger af at ved flere bobler lader det til at CO2'en trækkes ud af slangen. De to minutter de angiver i videoen har aldrig passet for os, da vi sammenlagt bruger omkring 30 min om morgenen på at ramme det rigtige antal bobler. Dette er fordelt på 3 akvarier.
Der er en vejledning til hvor mange bobler man skal regne med per sekund, baseret på størrelsen af akvariet, samt typen af planter. Tropica har været meget gode til at ramme mængden af CO2, i forhold til akvariestørrelse og sværhedsgraden på planterne. Dette er efter min mening den vigtigste grund til at vælge deres system, for deres 1-2-Grow! planter er efter min mening rigtigt gode og sikre.

Der er ikke mange muligheder for at opgradere dette system, og der er så vidt jeg har kunne finde ud af, ikke en adapter der gør det muligt at sætte regulatoren på en genopfyldelig CO2 flaske.

Slutteligt vil jeg sige at jeg ikke kan anbefale dette system med de oplevelser vi har haft. Vi har frem til nu haft to End Of Tank Discharges (EOTD), som i det ene tilfælde næsten kostede os alt ikke plante indhold i akvariet. Om det skyldes at manometrene havde været udsat for fugt, grundet den fejlende tilbageløbeventil, eller generel dårlig byggekvalitet skal jeg ikke kunne udtale mig om, men eftersom den ene tank havde 400 PSI tilbage og den anden ca 500 PSI ud af de 1000 PSI de kommer med, er det nærliggende at tro at det er et generelt problem med kvalitet.
Står man og mangler et system som skal bruges i opstarten af et rent plantet akvarie kan system sagtens bruges, men ikke hvis man har planer om andet end planter i tanken.



monjak2444
Site Admin
Site Admin
Posts: 4499
Joined: 08 Apr 2012, 02:22
Lokation.: hvidovre

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by monjak2444 »

fin anmeldelse aquahorti bare skide tavligt at den lige synes den skulle tømme resten af fin co2 :( bliv endelig ved med at lave anmeldelser af produkter et rigtigt fint tiltag :)


mvh

Deniz

User avatar
Aquahorti
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 515
Joined: 10 Aug 2016, 20:55
Lokation.: Mellem tvende have

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by Aquahorti »

Takker, jeg kommer sikkert til at lave flere. Det er en god måde at danne sig et overblik over hvad man fremadrettet skal bruge penge på. Det er ikke mere end 10 mdr siden vi startede med akvarier igen, efter en pause på ca 30 år. Meget er det samme, men den gang havde jeg ikke kendskab til bakteriekulture og alle de tests man kører nu til dags, for at sikre optimale forhold...

Det er meget underholdende at genlæse bøgerne fra 70'erne og 80'erne omhandlende akvariehobbyen.



monjak2444
Site Admin
Site Admin
Posts: 4499
Joined: 08 Apr 2012, 02:22
Lokation.: hvidovre

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by monjak2444 »

yep der er afligevel lidt at sætte sig ind i,især i disse tider hvor det går stærkt med teknologien og diverse foder og bakterie kulturer.


mvh

Deniz

User avatar
caso
Site Admin
Site Admin
Posts: 993
Joined: 14 Nov 2011, 12:17
Lokation.: Viborg

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by caso »

Super.


Mvh
Carsten

Holst01
Rejeyngel
Rejeyngel
Posts: 36
Joined: 14 Sep 2016, 07:52
Lokation.: Varde

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by Holst01 »

Super fint ! :)

Jeg står med et Nano akvarie og havde egentlig planer om at købe dette sæt, men nu overvejer jeg da kraftigt at lade være.
Nogle erfaring med systemet fra ISTA ? :?: :?



User avatar
Aquahorti
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 515
Joined: 10 Aug 2016, 20:55
Lokation.: Mellem tvende have

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by Aquahorti »

Jeg har ingen erfaringer med det system. Vi skiftede til ADAs CO2 system http://adana.co.jp/jp/contents/products ... eries-box4, og vi er ganske godt tilfredse frem til nu.

Vi havde håbet at finde et sted hvor vi kunne købe CO2 systemet fra Do!Aqua (ADAs budget linje) http://adana.co.jp/jp/contents/products ... ail01.html, men det eneste sted i Europa der kunne skaffe det var en hjemmeside i Frankrig, som kun tager det hjem på forud bestilling. Hvis der er nogen der har kunne finde det til en rimelig pris uden for Japan (11200 Yen = 740 dkr), vil jeg meget gerne høre om det, for det er en pris der er rimelig sammenlignet med Tropica's system.

Konen går lidt og leger med en ide om at starte en online aquascaping forretning, grundet de problemer vi har med at finde de ting vi selv ønsker at kunne købe. Vi skal enten købe hjem fra alverdens verdensdele, eller skal finde tingene i andre butikker end dem der er specialicerede i aquascaping/akvarier.



monjak2444
Site Admin
Site Admin
Posts: 4499
Joined: 08 Apr 2012, 02:22
Lokation.: hvidovre

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by monjak2444 »

prøv taipan-shrimp han har meget ada udstyr ellers tag en snak med niels og hør om han kan skaffe noget hjem til jer :)


mvh

Deniz

User avatar
caso
Site Admin
Site Admin
Posts: 993
Joined: 14 Nov 2011, 12:17
Lokation.: Viborg

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by caso »

Jeg vil i øvrigt gerne føje din anmeldelse til 'Artikler og guides' hvis det er i orden med dig. Gerne hvis du har et par billeder også. :)


Mvh
Carsten

User avatar
Aquahorti
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 515
Joined: 10 Aug 2016, 20:55
Lokation.: Mellem tvende have

Re: Anmeldelse af Tropica System Nano

Post by Aquahorti »

Nu er tiden ved at nærme sig, hvor det sidste system vi har haft kørende når sin slutning. I dag har trykket gået fra 600 psi til 500 psi, så jeg regner med endnu en EOTD inden for de næste par dage. Vi har kun haft det sidste system kørende for at se om det var pga vand at de to forrige fejlede, men det ser ikke helt sådan ud...



Post Reply